Velkommen til broderloge nr. 1 Valdemar af Danmark I.O.O.F.
Velkommen til hjemmsiden for broderloge nr. 1 Valdemar af Danmark, som er en loge i Odd Fellow Ordenen.
Odd Fellow Ordenens hovedmål har både et etisk og et humanitært sigte. Et etisk rettet mod den enkelte, og et humanitært rettet mod det lokale, nationale og internationale - udenfor Ordenen.
“Den tjener sig selv bedst, som tjener andre!”
Vi er en loge med 34 brødre. Vi vil gerne være flere, og hvis du skulle være interesseret, kan du henvende dig til logens overmester. Logens overmester kan kontaktes på email om1@valdemar-af-danmark.oddfellow.dk
Vi holder vore møder i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København K. hver onsdag i perioderne 2. januar til 15. maj og 1. september til 15. december.
Et logemøde består af to dele. Et arbejdsmøde i logesalen, hvor vi gennnemgår korrespondance, økonomi og andet, som indgår i logens virke, og en selskabelig del, hvor vi spiser et beskedent måltid og har mulighed for at dyrke det fællesskab, som er en vigtig del af logelivet. Det selskabelige kombineres ofte med foredrag og underholdning.